Reworked er særudgaver, der er skabt af en skøn blanding af forskellige træsorter, for eksempel teak, valnød, eg, ask og ahorn – alt sammen overskuds- og resttræ, der ellers ville være gået til spilde. Med fokus på upcycling og minimering af ressourcespild får Reworked figurerne en ny moderne dimension, så den ikke kun peger tilbage i tiden, men også frem. I fremstillingsprocessen bruges der af respekt for miljøet det resttræ, der er til rådighed, og derfor vil hver enkelt Reworked figur ser forskellige ud, afhængig af hvilke træsorter der er tilovers, den dag de produceres. Med andre ord kan vi ikke garantere, hvilke træsorter hver af Reworked figur er produceret af. Men vi kan til gengæld garantere, at hver enkelt figur er endnu mere unik end den originale klassiker.