Varmevesten fra Nordic Heat er særligt udviklet til et omskifteligt dansk vejr, hvor det kan gå fra lunt til meget koldt på et øjeblik. Det batteriopvarmede tøj er fremstillet i en høj kvalitet med stor slidstyrke, der sikrer dig fuld bevægelsesfrihed og en behagelig, regulerbar varme på samme tid. Tre varmezoner placeret på brystet og ryggen af den quiltede varmevest giver optimal cirkulation af varme til hele kroppen.
Varmevesten i quilt til herrer med batteriopvarmede zoner gør outdoor-livet mere komfortabelt. Jagt eller fiskeri kan for eksempel byde på lange stillestående perioder. Og en runde på golfbanen i ydersæsonen kan være en hyggelig og sjov, men også en kold oplevelse. Med et enkelt tryk på varmevestens knap vil du dog hurtigt mærke varmen brede sig til hele kroppen. Varmezonerne er nemlig placeret, så de giver den bedste cirkulation af varmen fra brystet og ryggen og ud til resten af kroppen.
Den quiltede varmevest er fremstillet i et højteknologisk materiale, som er smidigt, åndbart og slidstærkt. Den fungerer som en windbreaker, er vandafvisende, og når du begynder at føle dig kold, tænder du blot for varmen. Med Xtreme Comfort Tecnology er den traditionelle tykke isolering udskiftet med hårfine mikrofibre og tillader derved fuld bevægelsesfrihed. Varmevesten er derfor perfekt til dig, der gerne vil nyde naturen – også når det er koldt – uden at være hæmmet af tykke polstrede jakker.
Det lette, men kraftige lithium-ion-batteri kan varme i over fem timer på én opladning – afhængigt af det valgte varmeniveau. Batteriet fylder ikke mere end en lille mobiltelefon i lommen og kan oplades mere end 500 gange. Ekstra batterier kan naturligvis købes, så du kan have et med i reserve, hvis du er ude i længere tid.